Går du og overvejer at skaffe en dejlig hund til familien, men er i tvivl om, hvorvidt det er en god idé? Det kan vi godt forstå. Men her får du altså en række grunde til, hvorfor det er en god idé at skaffe familien en hund, og ikke mindst hvilke racer du bør overveje. Læs med her for at blive overbevist om, at du og din familie skal have en hund på adressen. Vi håber, at du lader dig inspirere.

Børn + hund = perfekt kombination

Har du børn, og ønsker du en hund? Jamen, så er det altså bare en ekstraordinær god måde at give dine børn muligheden for at blive glade for dyr. Båndet mellem en hund og børn kan typisk blive rigtig godt, hvilket betyder, at børn og hunde ofte bliver gode venner, som knapt kan undvære hinanden. 

Fordele ved at være en familie med hund

Tro det eller lad være, der er mange gode grunde til at skaffe en hund til familien med børn. En af de helt store fordele er forholdet mellem hun dog barn. Et barn kan stort set ikke opleve større nærhed og kærlighed, end den man kan få fra sine forældre eller kæledyr, og her er en hund en fantastisk kandidat til den post. De uanede mængder af kærlighed er noget, en hund er fremragende til at give børn. Hunden er aldrig træt af at være i menneskekontakt, og det vil uden tvivl komme familiens mindste til gode. Noget andet, der er smart ved at have en hund er, at det kan være med til at give børn forståelse af ansvar og omsorg, da det kræves for at have en hund. Jo mere du inddrager børnene, jo bedre bliver det og jo mere føler de mindste, at de er en del af det at have dyr. 

Forebygger angsten overfor dyr

Nogle børn og unge er bange for hunde og andre kæledyr, som de ikke er bekendte med. Den skræk og angst kan du være med til at forebygge, ved at få en hund til familien. Hvis dine børn i forvejen er vant til at have en hund i hverdagen, så bliver det nemlig sjældent en stor overraskelse at møde andre menneskers hunde, katte, fugle og hvad end man kan have af kæledyr.

Gode hunderacer til familien

Når du har besluttet dig for, at I skal have en hund i familien, så kommer det næste store valg, nemlig, hvilken hunderace I skal investere i. Et helt klassisk bud vil være en type indenfor labradorracen, da de er glade for børn og mennesker, har et overskueligt temperament, et moderat aktivitetsniveau og generelt er nemme at have. Et andet bud i den mindre størrelsesskala er en cocker spaniel. Denne type hund er beskyttende og kærlig overfor børn og bekendte, og er dermed en oplagt hund til familien. En anden hunderace, der kunne være et bud, er de glade og livlige dogue-de-bordeauxer  som både er rolige og loyale og dermed gode og beskyttende overfor hele familien.