Skal du passe en hund snarest? Så bør du sætte dig lidt ind i, hvad en hund kræver, og hvordan du får det bedste ud af den tid, du har sammen med hunden. Alle hunde er forskellige, og der kan være stor forskel på, hvilke behov hunden har. 

Hunde er forskellige

Der er mange måder at passe en hund på, men der er selvfølgelig nogle generelle ting, du kan gøre, så du er sikker på, at hunden har det så godt som muligt. Lad os bruge en specifik hunderace som eksempel: Dogue De Bordeaux.

En Dogue De Bordeaux er en meget populær hund, som du sikkert kender fra filmen ”Turner og Hund” fra 1986. En Dogue De Bordeaux er både aktiv og børnevenlig, og det betyder, at den kræver en del opmærksomhed, men at den på samme tid også giver meget tilbage til familien igen.

Når du skal passe en hund

En Dogue De Bordeaux er også en meget intelligent hund, som sætter pris på en masse træning og mentale udfordringer. Det betyder, at hvis du skal passe denne hund, kan du meget nemt selv blive sat på prøve. Men det skal du kun se som en positiv ting, da tiden brugt med en Dogue De Bordeaux aldrig er kedelig.

Du bør altså være forberedt på at dedikere en vis portion af din dag til at lege med hunden og udfordre den. Det kan du gøre ved at få den til at udføre tricks derhjemme, eller du kan også tage den med på en gåtur og udforske nabolaget.

Ikke altid så let som en leg

Selvom en Dogue De Bordeaux er en nem hund at have med at gøre, så kræver den det samme som alle andre hunde: mad, tisse-muligheder og nærhed. Det betyder, at du sagtens kan slappe af i hundens nærvær, men at du også bør være opmærksom på, hvornår hunden har brug for dig.

Inden du skal passe en hund, bør du høre ejeren om, hvordan en normal dag og rutine ser ud for hunden. Hvornår spiser den? Hvornår går den tur? Og hvis der kommer gæster på besøg, får hunden så lov til at byde dem velkommen, eller bliver den gemt væk ude i bryggerset? 

Gode råd til at passe hund

Det kan virke voldsomt at skulle passe en hund, og derfor får du herunder nogle gode råd.

Lær hunden at kende. Hver hund har sin egen personlighed, så spørg ejeren, hvordan hunden er, hvad den kan lide, og hvad den ikke bryder sig om.

Vær opmærksom på hundens behov. Alle hunde har brug for at spise, at tisse og at sove, så reagér i tide, når behovene opstår.

Giv den rette opmærksomhed. Alle hunde er nogle sociale væsener, og de sætter stor pris på at blive talt til, rørt ved og leget med.

Udvis autoritet. Selvom hunden måske bliver set som ”en del af familien”, er den dog stadig et kæledyr. Den har både brug for – men sætter også pris på – at du udviser autoritet og siger fra, hvis den gør noget forkert.